Projekter 8 august 2016
Projekter indstillet om tilsagn den 8 august 2016
Projekt "Miljøovervågning" Tiset Savværk ApS
Tema : Erhvervsudvikling, at fremme job og vækstskabende erhvervsudvikling via tilskud til etablering og udvikling af små og mellemstore virksomheder.
Uddrag af projektbeskrivelsen
Sønderjyderne skal have flere viden basseret arbejdspladser, således at vi kommer på landkortet, hvor folk flytter til vores lokal område i stedet for fra.
Projektet er bære dygtigt i mere end en forstand, dels er den med til at udvikle virksomhedens know how, projektet skaber flere arbejdspladser, projektet er gennemprøvet og der skal kun findes egnede lokaler.
Som mikro virksomhed i Tiset vil projektet skabe flere arbejdspladser i landsbyen og helst med medarbejdere der bor i området. En sund virksomhed i Tiset vil endvidere gøre det attraktivt at bo i landsbyen eller flytte til den.
Endvidere vil projektet vise, at vi kan og vil hos Tiset Savværk. Vore flagstænger vil komme til at stå i mange sommerhusområder i Danmark og samtidig vil det de kunne medvirke til store økonomiske besparelser på vandforbruget til gavn for den enkelte sommerhusejer og for samfundet som sådan.
Det vil samtidig kunne øge kendskabet til firmaet, og alle de andre produkter vi også laver og forhandler.
2 fluer med et smæk - museum og bryghus i Sæd
Tema : At forbedre rammevilkårene i landdistrikterne via tilskud til fremme og udvikle basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse
Uddrag af projektbeskrivelsen
Frysehuset i Sæd har stået ubenyttet hen i mere end 50 år. Lokalrådet i Sæd-Ubjerg ønsker at gentænke det gamle frysehus i en ny kontekst og en anderledes måde. Vi ønsker frysehuset renoveret, og vi vil igangsætte to spændende projekter på en gang:
- etablering af et museum
- etablering af et lokalt bryghus.
Det vil skabe nyt liv i den gamle tomme bygning til både et turistformål (museum/besøgssted) og til et innovationsformål (bryghus), der samtidigt vil skabe fællesskaber og engagement i landsbyen.
På den måde er vi overbeviste om, at vi skaber udvikling på turistfronten i det sønderjyske, samt skaber et projekt, der fremmer iværksætteånden, fastholder interessen for at være en del af landsbyfællesskabet og øger bosætnings interessen lokalt.
BARRAX Skatepark Tønder
Tema: At forbedre rammevilkårene i landdistrikterne via tilskud til fremme og udvikle basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse
Uddrag af projektbeskrivelsen
Projektet bidrager på alle måder til strategiens målsætninger. Vi inddrager børn og unge i alle stadier af processen, fra idéstadiet over etableringen til senere klubaktiviteter, events og vedligeholdelse. Tønder Kommune vil uden tvivl blive et langt mere attraktivt sted at bo og besøge med en skatepark. Den kan nemlig være rammen om et nyt og unikt ungdomsmiljø, og kasernen byder på de perfekte omgivelser til det.
En skatepark af høj kvalitet i beton på ca. 60 x 35 meter, som gratis kan bruges på alle niveauer af såvel skatere og BMXere som scootere (trick-løbehjul). Arealet er historisk og stemningsfyldt og fortjener en genoplivning – her er den oplagte mulighed, som kan være startskuddet til en bølge af kreative og innovative projekter på kaserneområdet. Tønders og regionens børn og unge i alderen 6-20 år mangler et uformelt socialt samlingspunkt. Ikke mindst de børn, som ikke passer ind i fodboldklubben eller hos spejderne, og hvor mor og far måske ikke har råd til kontingentet. En skatepark betyder ikke bare masser af motion og et meningsfyldt fritidsliv, det er også et kultur- og identitetsskabende miljø for brugerne. Parken vil betyde en stærk profilering af både Tønder by og kommune som et sted, der vil gøre noget for børn og unge.